AbonnérHvor mange % af børn i 5. klasse føler sig for tykke?
Og hvor mange % er sammen med venner 4-5 gange om ugen? Kom med et par gæt – svarerne vender jeg tilbage til senere.
I sidste uge var jeg i Kolding for at fortælle om ensomme unge, Ventilen Koldings arbejde og projekt Netværk – sådan! Sammen med mig var Tina fra Socialt Udviklingscenter SUS og Mike, der er frivillig i Ventilen Kolding. Vi var blevet inviteret af SSP-netværket i Kolding – og stod overfor en forsamling på 40-50 lærere, politibetjente, børnespykologer, socialarbejdere osv. Hvad de ved om børn og unge er ikke så lidt, så det var superspændende at være med J.
Før vores oplæg var der et oplæg om Århuseksperimentet ved Annie Beck, der er SSPkonsulent i Århus Kommune. Århuseksperimentet handler social pejling og social kapital – spændende begreber, som der er god grund til at dvæle lidt ved, og arbejde videre med i praksis.
Social pejling – et bedre grundlag at navigere efter i det sociale
Social pejling handler om at give elever i folkeskolen konkret viden om hvad deres klassekammerater faktisk mener og gør og hvad de gensidigt tror om hinanden i klassen. Der florerer nemlig rigtig mange sociale overdrivelser – hvor man tror, at flere mener eller gør noget, end det rent faktisk er tilfældet – og flertalsmisforståelser – hvor man tror, at det er de fleste, der mener eller gør bestemte ting, mens det i virkeligheden kun er de færreste. Det interessante ved social pejling er, at det faktisk fører til væsentlig mindre risikoadfærd, at give de unge indblik i nogle af deres egne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.
Når børn og unge tror, at noget er almindeligt blandt deres jævnaldrende er de altså mere tilbøjelige til selv at kaste sig ud i det. Det er måske egentligt ikke så overraskende, at man på den måde pejler efter hinanden. Vi er sociale væsener, der ønsker at høre til i fællesskaber og vil gå langt for at få det til at ske. Det overraskende er snarere, at vores opfattelse af hvad der er normen ofte ligger langt fra virkeligheden, og her har social pejling vist sig at være et meget effektivt værktøj.
Forud for Århuseksperimentet går Ringstedforsøget, hvor man også havde overbevisende resultater ved at benytte social pejling i grundskolen.
Social kapital – et godt sammenhold er en fordel for alle
Det andet centrale begreb i Århuseksperimentet er social kapital, og her gik de i Århus et skridt videre end Ringstedforsøget, ved ikke kun at lave social pejling, men også tage fat i det sociale sammenhold i klassen ved at arbejde med konflikthåndtering, teambuilding og hjælperelationer. Social kapital er en egenskab ved klassen; der er mange indbyrdes venner, klassen kan lide at være sammen, man hjælper hinanden og stoler på hinanden.
Et godt socialt klima i klassen ville have haft stor betydning for rigtig mange af de stille og ensomme unge vi møder i Ventilen. Derfor er det også her en stor del af vores fokus på forebyggelse ligger – både i vores gynmasieprojekt og i Netværk – sådan! Og det er rigtig dejligt at høre andres positive erfaringer med at tage fat i disse emner.
Århuseksperimentet har udgivet et inspirationskatalog med helt konkrete forslag og øvelser til at arbejde med social pejling og social kapital. Her er ideer at hente for alle, der arbejder med grupper af børn og unge, hvad enten det er i skolen, klubben eller en frivillig forening. Den afsluttende rapport om eksperimentet er lige på trapperne. Her vil være noget for dem, der gerne vil læse mere om eksperimentet, processen og resultaterne.
Og nu tilbage til de to spørgsmål:
23 % af alle børn i 5. klasse føler sig for tykke.
Og 38 % af alle børn i 5. klasse er sammen med venner 4-5 gange om ugen.
Hvad var dit gæt? Højere? Lavere?
Hvad ville du spørge om, hvis du ville give børn og unge en bedre fornemmelse af hvordan deres klassekammerater har det i forhold til venskaber og ensomhed?