Adresse:

c/o IOGT

Østerbro 14

9000 Aalborg

Telefon: 42 46 10 51

E-mail: aalborg@ventilen.dk

Åbningstider:

Telefon: Åben i dagstimerne på hverdage. Hvis ikke vi tager den, så ringer vi tilbage så snart vi kan (inden for én hverdag).

Mødested: Søndag 17:00-20:00.

Første gang, du kommer, skal du være der kl. 16:30.

Vær opmærksom på, at det er ikke sikkert, vi er i vores lokaler efter kl. 17:30, da vi kan være taget på tur.

Sommer-lukket i Juli måned.

 

Se mere:

Bliv frivillig

Ventilen Aalborg er et mødested for unge, der er lidt stille og ensomme. De frivillige arbejder for at skabe en positiv og tryg atmosfære, der har til formål at styrke de unges selvværd og selvtillid. Vi motiverer de unge til at etablere nye venskaber og giver dem lysten til at kaste sig ud i nye udfordringer udenfor mødestedet.

 

Hvad forventer vi?

I Ventilen Aalborg, har vi følgende forventninger til dig som frivillig:

  • Ift. alder og tidsforbrug, se de generelle retningslinier for ventilen, under punktet mødestedsfrivillig i højremenuen.
  • Du må ikke have færdiggjort din uddannelse indenfor det sociale eller pædagogiske område, men må gerne være undervejs.
  • Du skal engagerer dig i Ventilens arbejde. Dette indebærer:
    • Du skal deltage i et månedligt frivilligmøde, som afholdes første torsdag kl. 18.00 i hver måned.
    • Du skal have minimum en søndagsvagt om måneden i mødestedet fra kl. 16:30-20:30.
    • Du skal være indstillet på at lave "benarbejde" såsom ophængning af plakater, kontakt til pressen, deltage i frivillighedsmarked osv.
    • Du skal deltage i supervision 4-6 gange årligt ved vores tilknyttede psykolog. Dette omhandler blandt andet teambuilding, øvelser i samtaleteknik og diskussioner omkring Ventilens virke.
  • Før du bliver frivillig i Ventilen Aalborg skal du have et møde med to frivillige. Ved et sådant møde vil de frivillige beskrive hvad Ventilen Aalborg gør for at modarbejde ensomhed blandt unge. Desuden kan du få afklaret spørgsmål til Ventilen Aalborgs arbejde, og vi kan vurdere om du vil egne dig til netop denne gren af frivilligt arbejde. Det kan virke lidt voldsomt med et indledende møde, men Ventilen har erfaret, at det er en god idé for at frivillighedsteamet fungerer bedst muligt. Efter dette møde kan du og vi tage stilling til, om der fortsat er interesse for et videre samarbejde.

Vigtigst af alt kræver det frivillige arbejde, at du har overskud til at lytte, når andre har brug for det.

 

Hvad kan vi tilbyde?
Det frivillige arbejde i Ventilen Aalborg giver dig:

  • Mulighed for at fordybe dig i spændende og udfordrende projekter, som du selv kan være med til at starte helt fra bunden. Ventilen er altid frisk på nye ideer, det er kun fantasien og de frivilliges ressourcer, der sætter grænserne.
  • Samarbejde med andre engagerede unge.
  • Deltagelse i gratis kurser, som udvikler dig i forhold til dit engagement i Ventilen, f.eks. aktiv lytning, telefonrådgivning, osv. Se desuden http://www.frivillighed.dk/.
  • Mulighed for at gøre en forskel og støtte andre unge mennesker, der ikke har samme overskud.

Vi håber at du har lyst til at være en del af Ventilen Aalborgs frivilligteam, da vi altid har brug for flere ildsjæle.

Hvis du er interesseret i at blive frivillig kan du kontakte os på aalborg@ventilen.dk, eller ringe til os og så finder vi ud af noget.

Vi håber, at vi ses...