Adresse:
c/o IOGT-Huset
Skt. Paulsgade 5
8000 Århus C
Telefon: 28 72 73 44
E-mail: aarhus@ventilen.dk
Åbningstider:
Søndage 14:00-17:00
Torsdage 18:00-21:00
Første gang du kommer, skal du komme om søndagen kl. 13:30, eller om torsdagen kl. 17:30.
Der er telefontid i mødestedets åbningstid.
Har du lyst til at være frivillig i Ventilen Århus?
Vi kan altid bruge nye, engagerede frivillige i Ventilen Århus. Som frivillig er du med til at gøre en stor forskel for ensomme unge i mødestedet. Hvordan det? Stort set bare ved at være dig selv - blandet med et godt humør, en positiv tilgang til tingene og en lyst til at snakke med mennesker.
Hvad får du ud af at være frivillig?
- Først og fremmest får du glæden ved at gøre en forskel for ensomme unge. En forskel der uden tvivl har en stor betydning for mange.
- Mulighed for en masse spændende organisatorisk arbejde – eksempelvis bestyrelsesarbejde, PR, uddannelse af nye frivillige o.l. Alt sammen noget som giver dig en masse faglig erfaring.
- Mulighed for spændende kurser rundt omkring i landet. Bl.a. skal man på et obligatorisk grundkursus som ny frivillig, hvor man bliver introduceret til Ventilen som organisation og dets arbejde både i mødestedet og organisatorisk.
- Sidst men ikke mindst - et fedt socialt netværk via frivilliggruppen. I Ventilen Århus går vi meget op i, at vi skal have en god frivilliggruppe, og vi laver mange sociale arrangementer sammen.
Som udgangspunkt skal man regne med at lægge 20-25 timers arbejde i Ventilen Århus om måneden. Dette inkluderer vagter i mødestedet, et månedligt frivilligmøde, supervison hver 2. måned og al organisatorisk arbejde der ligger derudover som fx brugerrekruttering, frivilligrekruttering, planlægning af arrangementer osv. Vi lægger derfor vægt på, at man som frivillig er klar til at tage et ansvar og være engageret.
Hvis dette lyder som noget for dig, så skriv en mail til aarhus@ventilen.dk eller ring til os – også hvis du bare gerne vil vide mere.
Vi glæder os til at høre fra dig!