Ventilens Ensomhedsdag
Den sidste lørdag i oktober er national Ensomhedsdag. Her går alle landets Ventiler på gaden for at skabe synlighed og sprede budskabet om, at ungdomsensomhed er et stort menneskeligt og samfundsmæssigt problem.
Det behøver dog ikke være gravalvorligt af den grund, og Ventilen Århus formår altid at gøre det til en festlig og hyggelig dag for frivillige og århusianere, der har lyst til at være med. Blandt andet har vi indbudt skatere, digtere, musik, talere og mange andre, der alle har hjulpet til at gøre dagen særlig god.
Du kan læse mere om de forskellige Ensomhedsdage - og se billeder derfra i menuen til venstre.