Adresse:

Børnehuset Buen (nede i kælderen)

Buevej 1

3400 Hillerød

Telefon: Virker ikke

E-mail: hillerod@ventilen.dk

Åbningstider:

Onsdage 18:30-21:30.

Første gang du kommer, skal du være der kl. 18.

Bliv frivillig


 

Som frivillig i Ventilen er der mange forskellige opgaver man kan blive sat overfor. Opgaverne varierer fra alle de praktiske ting i mødestedet så som indkøb, vedligeholdelse af mødestedet, udformning af vagtplaner til planlægning af landsdækkende events på tværs af alle Ventilerne. Med andre ord kan man som frivillig i Ventilen få mulighed for at byde ind på de punkter hvor man har interesse og har sine stærke sider. 

Vi forventer at frivillige vil involvere sig i både opgaverne i mødestedet såvel som det organisatoriske arbejde.

 

Når man er frivillig i Ventilen Hillerød, får man mulighed for at være med til at skabe et mødested for unge mennesker, der har brug for et trygt sted at være. Man har mulighed for at være med til at lave aktiviteter, specielle arrangementer, ung-grupper (en form for samtale-terapi) og meget meget andet.

Derudover er man med til at udbrede kendskabet til unges ensomhed gennem fordrag, plakater, kontakt til andre organisationer, frivilligcentre, kommunen, uddeling af foldere og større underholdningsarrangementer.

Man får også mulighed for at komme på frivilligweekender og møde frivillige fra andre dele af landet og dermed udvide sit netværk. Man får en værdifuld ting på sit CV, men man får også nogle oplevelser, som giver stor selvtillid og styrke.

 

Inden du starter som frivillig skal du på et weekendkursus, hvor du lærer samtaleteknik, aktiviteter som metode, ung-til-ung princippet mm., så du på den måde er helt klædt på til din første dag i mødestedet.

Senest et halvt år efter du er startet som frivillig, skal du på et andet kursus, hvor du lærer om Ventilen som organitation, og hvad den består af, så du p den måde får et godt overblik over hvordan hele organisatonen hænger sammen.

Da Ventilen er en frivillig forening, får du derudover også mulighed for at deltage i flere kurser i løbet af året, både nogen Ventilen står for men også dem, som frivillighed holder. En god mulighed til at forbedre dine kompetencer.

 

Vi kan altid bruge flere hænder i Ventilen Hillerød, så hvis du mener at Ventilen lyder til at være et sted hvor du vil bruge dine kompetencer på at hjælpe unge mennesker, så er du meget velkommen til at skrive til os på hillerod@ventilen.dk eller til vores uddannelsesansvarlige Stine på stine_hil@ventilen.dk.


Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores frivilliggruppe her i Hillerød.