Uddannelse af frivillige
Ventilen uddanner løbende sine frivillige på en række kurser. Formålet er at sikre, at de frivillige kan udvikle og drive mødestederne i overensstemmelse med Ventilens værdier og samtidigt sikre, at de frivillige selv udvikler kompetencer. Før du overhovedet kan blive frivillig, skal du på grundkursus i unge og ensomhed, og indenfor det første halve år skal du på kursus i Ventilens organisation, projektstyring og opbygning. Derudover er der en række frivillige tilbud om uddannelse.
Grundkursus (GK1)
Før du kan blive frivillig i mødestedet, skal du på et grundkursus, hvor du lærer om ensomhed blandt unge, og om de metoder og aktiviteter, vi bruger i mødestederne. Du får også redskaber i form af konflikthåndtering og samtaleteknik, som du kan trække på i dit arbejde med de unge.
Grundkurserne i 2012 ligger i følgende weekender:
25.-26. februar
2.-3. juni
15.-16. september
1.-2. december
GK2
Udover det indledende weekendkursus, skal alle frivillige inden for det første halve år af sted endnu en gang på det, vi kalder GK2. Det er en kursusdag, hvor du får præsenteret, hvordan Ventilen er opbygget, og du får redskaber til projektstyring, organisering og meget mere.
GK2 ligger i 2012 følgende dage:
4. februar
28. april
25. august
10. november
Andre interne kurser
Ved siden af de obligatoriske grundkurser tilbyder Ventilen løbende interne kurser til de frivillige. I november 2012 indbyder vi til en weekend med "Frivillig Kompetence Konference". Her vil være fokus på at udvikle evnen til at formidle intern i organisationen samt redskaber til at styrke arbejdet i mødestederne.
Center for Frivilligt Socialt Arbejde
Endelig kan vores frivillige gratis deltage i et af de kursus, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde tilbyder hvert halve år. Se mere om CFSA's kurser på frivillighed.dk.