Nationale arrangementer
Som frivillig i Ventilen bliver du også inviteret med til en række større nationale arrangementer, hvor I kan arbejde og mødes på tværs af landet.
Frivilligweekend
Hvert forår mødes frivillige fra de lokale ventilmødesteder til den årlige nationale frivilligweekend. Her er plads til hygge, erfaringsudveksling, fagligt input og fest. Frivilligweekenden er en lejlighed til at lære frivillige at kende fra andre dele af landet - og få inspiration med hjem til det lokale arbejde.
Andre nationale arrangementer
Om efteråret mødes de frivillige og andre medlemmer af Ventilen Danmark til det årlige årsmøde.
Derudover er sommerturen, ensomhedsdagen og som sidste skud på stammen Roskilde festivalen begivenheder, der samler frivillige fra forskellige lokalventiler.
Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os på info@ventilen.dk.