I vores tønde er der ingen kat…

2012 14. Feb 14:16

…kun mandariner!

Søndag den 19. februar holder Ventilen København fastelavnsfest. Og oven på den fantastiske nyhed om, at vi kan igangsætte vores sundhedsprojekt, vil vi i anledningen fylde tønden med mandariner som en sund snack til fastelavnsgæsterne. Vi glæder os til at byde Ventilen Hillerød velkommen og fejre en god dag sammen, hvor vi skal udfolde os i fantasifulde lege og sjove udklædninger. Forberedelserne er allerede i gang: Ventil-aftenen i morgen vil stå i fastelavnsklip og tønde-udsmykningens navn. Kom og vær med til farverige dage, og HUSK, at der på søndag vil være præmier til bedst udklædte, så tøv ej med at grave dybt i klædeskabet, for at finde det sejeste kostume.