Adresse:

Huset no. 7

Nørregade 7

7400 Herning

Telefon: 24224807

E-mail: Herning@ventilen.dk

Åbningstider:

Hver søndag fra 16-19.

Første gang skal du komme allerede 15.30, hvor to frivillige tager imod dig. Sammen finder I ud af, om Ventilen er noget for dig. Læs mere her.

VELKOMMEN TIL

VENTILEN HERNING 

                                         

 

Er du klar til at tage det første skridt ud af ensomheden? I Ventilen Herning er vi klar til at hjælpe dig. Hos os kan du møde mange forskellige unge, som står med samme problemstillinger og har det mål at få flere sociale relationer. Vi mødes hver søndag for at skabe nye fællesskaber igennem nogle sjove og hyggelige aktiviteter eller bare en god snak. Ventilen er annonymt og de frivillige har tavshedspligt, så vi kan skabe et trygt mødested for alle.  

Her på hjemmesiden vil du kunne få nogle oplysninger omkring hvad vi laver i Ventilen herning, hvem de frivillige er og nogle praktiske oplysninger. Har du stadig nogle spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en mail til os på: Herning@ventilen.dk 

 

Aktiviteter

I Ventilen-Herning vil de frivillige planlægge nogle aktiviteter for hver søndag. Det vi planlægger vil i kunne læse om, i vores aktivitetskalender, hvor vi også vil skrive om der er noget bestemt i skal have med, eller om der er betaling på aktiviteten. Betaling kan f.eks. forekomme på maddag eller café-tur. De unge har også mulighed for at komme med forslag til hvad vi kan lave. I Ventilen kan vi f.eks. finde på at holde filmaften, spilleaften, maddag, gå på café eller i biografen.  Det vigtigste er at vi har det sjovt og hygger os med det vi laver. 

 

Mødestedet

Ventilen Hernings mødested er i Huset no. 7, Nørregade 7A. Her har vi åbent hver søndag fra 16:00-19:00 og er altid klar til en hyggelig aften.

 

Den første gang

Den første gang, du kommer i mødestedet, skal du komme kl. 15.30. Her vil vi snakke lidt med dig, om hvem du er og fortælle mere, om hvad vi laver – sammen finder vi så frem til, om Ventilen er et sted for dig. 

 

Facebook

Ventilen Herning har en Facebookside, hvor vi også skriver hvilke aktiviteter vi laver om søndagen. På Facebooksiden er det også billeder og videoer af aktiviteter vi har lavet og billeder af de frivillige. 

Besøg Facebooksiden her: https://www.facebook.com/Ventilen.Herning/

 

De frivillige

Vi er en række frivillige, som alle ønsker at skabe et hyggeligt og trygt mødested. Alle frivillige er forskellige, men har en ting til fælles: At vi alle ønsker at hjælpe unge ud af ensomheden. Du kan se de frivillige under fanen ”De frivillige i Herning”.

 

Under en almindelig ventilaften, vil der altid være mindst to frivillige tilstede, som hjælper med at planlægge aktiviteter. De frivillige sørger også for god stemning og vil gøre ventilen hyggelig og tryg. Vi yder ikke nogen behandling i Ventilen, og er ikke professionelle, men unge ligesom dig. Vi vil dog gerne stå til rådighed for en snak, hvis man har brug for det. Vi er unge imellem 18-30 år, både piger og drenge, og kender derfor også til de problemstillinger man møder i ungdomslivet.

 

Bliv frivillig

Hvis du mener, at du kunne passe godt ind som frivillig i Herning, vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan læse mere om at være frivillig her.

 

Mødestedet

Mødestedet

Billeder af vores mødested i Huset no. 7, på Nørregade 7A.

 

 

Vi glæder os meget til at se dig!